Få indblik i, hvordan det står til med investeringstankegangen i kommunerne, når vi præsenterer de foreløbige resultater af undersøgelser i fem casekommuner. Gratis webinar for chefer, ledere og konsulenter.

Hvad skal der til for, at vi i kommunerne kan gennemføre flere investeringer på de områder, hvor det giver mening? Og hvad skal der til for, at vi lykkes med vores investeringer? Hvordan får vi investeringstankegangen til at spille godt sammen med vores arbejde i kommunerne med udvikling, styring og budgettering? 

Det er vi nu langt med at undersøge i fem casekommuner!  

Den 24. oktober kl. 14 – 16 vil vi gerne dele vores viden med dig på et webinar. Formålet er at præsentere og kvalificere indsigterne i en bredere kreds end de fem kommuner, der har været involveret i casestudierne. 

Som første del af investeringsprojektet i samarbejde med Bikubenfonden, har Komponent gennemført casestudier i fem meget forskellige kommuner: Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, København og Vordingborg. Her har vi kortlagt, hvor meget og hvordan kommunerne hver især arbejder med investeringstankegangen. Casestudierne har også givet indsigter i de forskelligartede motivationsfaktorer og barrierer kommunerne arbejder med, når de planlægger, foretager og evaluerer investeringer.  

Det interessante ved at sammenligne på tværs af casekommunerne er, at kommunerne går forskellige veje for at håndtere de barrierer og udfordringer, der kan være forbundet med at arbejde med investeringer. Disse forskelligheder har således gjort det muligt at identificere forskellige løsningsstrategier.  

Om webinaret 

Målgruppen for webinaret er chefer, ledere og konsulenter i landets kommuner. Du vil få viden om, hvor investeringstilgangen står lige nu, i danske kommuner, hvilke vinkler der arbejdes med og hvad der står i vejen. Der vil være deltagelse i løbet af webinaret, hvor du får mulighed for at tilføje dine perspektiver eller nuancere de fund, vi har gjort i projektet indtil nu. 

Du behøver ikke forberede dig inden webinar-dialogen, men log dig gerne på fra et sted, der tillader aktiv deltagelse. 

Sted og startdato
Online: 24. oktober 2024
Varighed: Kl. 14-16

Om forprojektet

Der er potentiale for i højere grad at tænke i investeringer i de kommunale budgetter – fx i relation til temaer som teknologi, forebyggende indsatser på velfærdsområderne og kommunen som arbejdsplads. Det er grundtanken bag et nyt forprojekt om investeringsperspektiver i kommunale budgetprocesser, som Bikubenfonden og Komponent står bag. Projektet skal med afsæt i 5 kommuner undersøge hvorvidt og hvordan kommunernes budgetprocesser med inspiration fra et investeringsperspektiv kan udvikles til i højere grad at have et flerårigt og helhedsorienteret sigte.  

Bikubenfonden og Komponent planlægger – såfremt resultaterne taler for det – at bære erfaringerne videre i et egentligt projekt i 2025, hvor en række kommuner udvikler og afprøver nye tilgange til investeringer og budgettering. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

KASB
Chefkonsulent
Karsten Storgaard Bjerre
1500x920_ALHO
Chefkonsulent
Alice Holmberg